Lukkebølge for efterskoler - årsag

Efter år hvor at flere og flere unge har forladt deres hjem for at gå på efterskole, så er der nu sket et fald. Foreløbig har dette fald medført at følgende efterskoler har måtte indstille driften.

• Hindholm Efterskole
• Maglesø Efterskole
• Rens Ungdomsskole
• Sommersted Efterskole
• Sydvestfyns Efterskole
• Søndbjerg Efterskole
• Vester Thorup Efterskole
• Østersøens Idrætsefterskole

Det er trods tabet af arbejdspladser en positiv udvikling. For de lokale folkeskoler der i parentes bemærket har en forpligtelse via lovgivningen til at undervise alle børn uanset om de måtte have det 5 cifrede beløb det koster forældre at sende et barn på efterskole har i en for høj grad betalt prisen for efterskolernes popularitet de senere år.

Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.

Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.

En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.

Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.

Der er mange årsager til frafaldet.

Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:

Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.

For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.

Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.

For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.

Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.

Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.

Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?

Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.

Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.

Kilder:

• Maglesø Efterskole lukker (Nordvest Nyt, 29. juni 2012)
• Efterskole går konkurs og lukker (TV2 Øst, 3. juli 2012)
• Efterskoler i krise: Syv skoler lukket på et år (Fyens StiftTidende, 3. juli 2012)
• Skolelukning truer afgangsprøve (Danmarks Radio P4 Syd, 25. maj 2012)
• Sommersted Efterskole lukker (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 18. juni 2012)
• Også Søndbjerg Efterskole må lukke (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 3. juli 2012)
• Efterskolen lukker (Nordjyske Tidende, 25. Juni 2012)
• For få elever - efterskole må lukke (Danmarks P4 Fyn, 28. maj 2012)

Lediggang er roden til alt ondt

Vores nye statminister - Lars Lykke Rasmussen - har åbnet for en debat omkring den kriminelle lavalder.

Jeg så hellere at han åbnede en debat om hvordan at vi kunne lære vores unge at fungere godt i sociale sammenhænge, at de vil kunne begå sig på en arbejdsplads.

Jeg ved godt at der er mange karriere politikere i Folketinget, som er gået direkte fra vores højere læreanstalter direkte over i politik og så derfor ikke har stor indsigt i den kultur, der eksisterer i virksomhederne. De er lovligt undskyldte, men der eksisterer en stor gruppe af unge, som har svært ved skolen og som følger sig skubbet ud.

De finder sammen i grupper og nogle af disse grupper har så markant afvigende værdier i forhold til samfundets værdier, at det kommer til konflikter og lovovertrædelser.

Det bør man gøre noget ved. Man skal være stolt af at arbejde og de unge bør erfare at der foruden selve arbejdet følger noget socialt samvær med på en moderne arbejdsplads. Man føler sammenhøringhed om et fælles projekt.

Desværre har den teknologiske udvikling fjernet en masse jobs for de unge. I gamle dage så var gaderne fyldt af unge som delte aviser ud. Da byerne ofte havde flere aviser med hvert sit distributionsnet, så var der gode muligheder for de unge for at få en god indføring i erhvervslivets verden. Men internet og TV har lukket de fleste aviser. Distributionen er overtaget af store selskaber. De unge førsøges aktiveret i ungdomsklubber og sportsforeninger, men de sidstnævnte lider også da de unge vokser op i en globaliseret verden, hvor at de rejser efter deres ønskeuddannelse. Et år på efterskole er ofte ensbetydende med at den periode hvor at de dyrkede sport i deres lokale klub bliver bragt til ende.

Hvordan kan man så gøre noget ved denne udfordring?

Jeg ser det som en statsopgave at etablere de arbejdspladser. At gøre folk til klar til at fungere på en arbejdsplads,  er en opgave for samfundet på linie med undervisning. En skole kan kun lære eleven de faglige ting. Det er et beskyttet miljø og da grænsen for ansvar for indlæring af disciplin, værdier og general opdragelse flyder udefineret mellem hjem og skole, så er der færdigheder som går tabt.

Hvor skal pengene komme fra?

Vi har i dag en børnecheck. Det er en gavebod. Imens at jeg erkender at der er nødlidende familier her i landet, som har brug for en hjælpende hånd, så mener jeg at en samfundsborger principielt skal være selvforsynede. Borgeren skal kunne tjene til sin levevis.

Hvad vill der ske, hvis vi omlagde børnechecken for børn over 13 til skattefri løn, der kan fås for en indsats. De mindrebemidlede familier vil stadig kunne få det tilskud, de behøver. De unge, som er så heldige at de sagtens kan overtale deres forældre til at brødføde dem med alt hvad de peger på uden at gøre noget for det, kan vælge at lade være med at arbejde. Vi lever i et frit land. Det, som betyder noget for mig, er at der ikke bliver taget noget fra dem som har behov for det.

Kommunerne har masser af opgaver som de unge kunne udføre. 

Et eksempel er at vi på  Søndag d.19 April har store oprydningsdag. Hvad hvis vi mere generelt hele året havde unge som ryddede op. Vi ved at affald tiltrækker mere affald. Min teori er at man ved konstant oprydning af de små ting, vil kunne præsentere et rent og indbydende Danmark for de gæster, som måtte vælge at komme her.

Af andre opgaver kunne jeg nævne driften af lektiecafér i alle landes 98 kommuner. Der skal bruges nogle nørder og nogle til det praktiske, så de elever der har det svært kan få noget sparring og nørderne kan få den anderkendelse, der forhindrer dem i at blive potentielle skole-skydere, som det har været set i Danmark og som vi ser i en række andre lande.

På hjemmesiden Retsreform Nu har man arbejdet med det forslag som blev stillet af en af de skribenter, som yder research til Center-validering. Det er ikke mange timer de unge skal arbejde om ugen, men lidt fællesskab og stolthed over egen indsats er altid godt.

Her er en link til seneste version af dette forslag.